FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRE OVER 749KR.
FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRE OVER 749KR.
Dag-til-dag levering
Afhent samme dag
Fiskeburger med salat og dilddressing

Her får du en lækker opskrift på en fantastisk snasket fiskeburger, som har lidt af det hele. Den er perfekt til en søndag på sofaen, hvis du har været lidt for længe oppe lørdag. Og så er den endda også nem at lave, og tager ikke meget længere end 25 minutter at tilberede. Her på siden finder du vores opskrift på en fiskeburger med rødkålssalat og dildressing.

Lav torskebøffer til din fiskeburger

Hvis du køber din torsk hos os, så sender vi dig ca. 1 kilo torskefilet lige til døren. Den kan du snildt bruge til at lave lækre torskebøffer til din burger. Du skærer bare fileten ud i mindre bøffer, panerer dem og steger dem i rigeligt smør. Så får du en fantastisk lækker og mør torskebøf, som går perfekt i en brioche burgerbolle.

Torskefilet 1 kg
På lager
245,00 kr.

Sådan laver du fiskeburger 

Vi har samlet ingredienser og fremgangsmåde lige herunder, så du nemt kan få lavet nogle lækre fiskeburgere til dine gæster. Nu har vi selv lige været ude og handle ind til sådan en omgang. Vi havde allerede noget olie, salt og peber stående, men derudover kom vi af med 122 kr for de resterende ingredienser, dog uden at tælle torsken med.

Hvis du bruger alle ingredienserne, så er det til væsentligt mere end 2 personer, men for at holde opskriften simpel, så er den beregnet til 2 personer.

Ingredienser
  • Torskefilet
  • Dild
  • 500ml creme fraiche (18% er fint)
  • Pankorasp
  • 1 citron
  • 2 æg
  • Mel
  • Rødkål
  • Røgløg
  • 2 burgerboller
  • Dijonsennep
  • Mayonaise
Fremgangsmåde
  • Skær torsken i mindre bøffer
  • Find 3 skåle til hhv. mel, æg og pankorasp
  • Vend dine torskebøffer i mel, så æg og så panko
  • Steg på panden i olivenolie til gennemstegte og færdige
  • Put 200 ml creme fraiche i en skål
  • Hak din dild fint og put det i skålen
  • Tilføj lidt citronsaft
  • Tilføj lidt salt og peber
  • Tilføj en skvis sukker
  • Snit rødkål fint
  • Hak et lille rødløg
  • Put løg og rødkål i en skål
  • Tilføj 2 spiseskeer cremefraiche
  • Tilføj en teske dijonsennep
  • Tilføj lidt mayonnaise hvis det frister
  • Smid en god klat smør på en varm pande
  • Steg burgerbollerne på begge sider i smøret
  • Anret nu din burger
  • Start med rødkålssalaten nederst
  • Smid torskebøffen ovenpå
  • Top af med dilddressingen
  • God appetit!
 

Fiskeburger med salat og dilddressing
Fiskeburger med salat og dilddressing