En pighvar er en fladfisk, og den er kendetegnet ved at den næsten er rund og har pigge på oversiden. Pighvar er en venstrevendt fladfisk, som betyder at øjnene sidder til venstre for munden. Dette adskiller sig fra rødspætten, som nemlig er højrevendt.
Pighvar hannerne bliver op til 50 cm. og hunnerne kan blive op til 1 meter og vejer omkring 25 kg.
Pighvar er en rovfisk, som jager om dagen. Dens føde varierer efter årstiden, levestedet og livsfasen. Pighvar lever af at spise dyreplankton, mysider, rejer og fisk. Det er de større pighvar som spiser fisk.
I Danmark fanger vi pigvaren i Nordsøen, skagerak og Kattegat. Pigharen bliver fanget oftest fanget med garn eller trawl.
Pighvar er med andre fladfisk på toplisten over de mest næringsrige fødevarer. Pighvar er lav på kalorier og høj på Omega-3 fedtsyrer, proteiner, magnesium, selen og B-vitaminer.
Pighvar er på top 10 over de mest næringsrige fødevarer sammen med andre fladfisk.
Pighvar er anerkendt for at være en af de bedste spisefisk der findes. Pighvarren kan bruges til mange retter og tilberedes på mange forskellige måder, da den har en god smag og ikke mister fastheden i kødet under tilberedning. Den smager fantastisk, og laves ofte som en hel fisk i ovnen eller på grillen.
Pighvar kød er hvidt og fast, og let at pille af benene.