GRATIS FRAGT PÅ ALLE ORDRER OVER 749 KR.
GRATIS FRAGT PÅ ALLE ORDRER OVER 749 KR.
Dag-til-dag levering
Afhent samme dag
Læs om torsk og køb den online

Om torsken

En torsk kan genkendes ved at den har tre rygfinner og to gatfinner, samt en halefinne. En torsk kan blive op til 150 cm. og kan veje op til 40 kg. 

Torsken er en af de fisk som har overbid, og lange føletråde på underkæben. Disse føletråde, bruger torsken til at registrere om der er føde i nærheden af den. Torsken kan være både sølvskinnende, grønlig og brunlig i dens farve nuancer. Farven på en torsk varierer meget helt afhængigt af hvor den lever. 

Torsken lever alt lige fra kysten og ud til 600 meters dybde. Torsken lever på blandede bund. En ung torsk lever ofte på lavere vand, mens en ældre torsk ofte lever på dybere vand.  Torsken lever i temperaturer på 2-10 grader, da det er en koldtvands sart. 

Torsken lever af at spise vandlopper. De yngre småtorsk spiser krebsdyr, orme og bløddyr. Efterhånden som torsken vokser op, indgår fisk mere i dens føde. 

 

Hvor fanges torsken?

Torsken fanges i Nordsøen, Skagerak og Kattegat samt Østersøen. Torsken er generelt udbredt i hele Nordatlanten. Torsken fanges på mange forskellige dybder, lige fra 6 til 100 meters dybde. 

Vi hos Hanstholm Fisk & Skaldyr er lokaliseret tæt på et af de meget populære steder hvor der fanges torsk, som kaldes "Det gule rev". 

 

Er torsken sund?

Torsken er en af de fisk, som indeholder allermest af det sunde fedt. Torsken er rig på jod og selen, hvilket er med til at styrke vores immunforsvar. Torsken har et højt indhold af A, E, D og B12 vitamin. 

Torsken indeholder få kalorier og er rig på protein, og den kombination gør at torsk er godt at spise, hvis man gerne vil holde vægten nede. 

Generelt er torsken en meget sund fisk. 

 

Torsken i køkkenet

Torsken er en meget populær spisefisk i det meste af verden. Torsken er en stor favorit blandt familier, og er noget som både børn og voksne ofte kan lide. Mulighederne er mange, når det kommer til opskrifter og retter med torsk. Torsken kan spises både koldt og varmt efter tilberedning. 

Torskens lyse kød er meget fast, og smagen er mild og neutral. Torsken har en meget fast konsistens, også har torsken en flot farve, både når den er tilberedt men også i rå tilstand.